
Dyk ned i de enkelte lokalområder her:
1. Strib
En driftig by placeret på Strib Odde og med vartegnet Strib Fyr. Strib er med sine ca. 4500 indbyggere den 11. største by på Fyn. I Strib finder du:
• Masser af butikker, skole, daginstitutioner og børnehaver
• Masser af natur – Staurby Skov, Røjle Mose og byen ligger midt i Naturpark Lillebælt
• Velkørende forretnings-, forenings og erhvervsliv
• Strib Vinterfestival
• Bademuligheder både vinter og sommer – svømmehal og badestrand med blåt flag
I foråret 2019 gik Strib i gang med at lave en ny udviklingsplan for deres lokalsamfund.
2. Brenderup
Brenderup er en by i et dejligt naturområde op og ned ad Brenderup Skov og midt mellem Varbjerg Strand, Båring Strand og Skåstrup Strand.
• Masser af indkøbsmuligheder
• Privat og kommunal vuggestue, dagplejere, børnehaver samt kommuneskole med 0. til 9. klasse og privatskole med 0. til 10. klasse
• Masser af servicesteder, lægehus og medicinudlevering
• Rigt foreningsliv med alt fra fodbold og håndbold til kunstforening og spejdere
• To museer, Transportmuseet og Morten Korch-museet
I sommeren 2019 gik Brenderup i gang med at lave en ny udviklingsplan for deres lokalsamfund.
3. Kauslunde
Kauslunde er en lille, fredelig og hyggelig stationsby, beliggende 5 km fra Middelfart, hvor der er tog- og busforbindelse til Middelfart, Nørre Aaby og Odense.
• Et mangfoldigt foreningsliv med gymnastik, badminton, fodbold og andre idrætsgrene
• Ny motorvejsafkørsel skaber endnu hurtigere adgang til E20 Fynske Motorvej
• Byen har et velfungerende fibernet og et godt erhvervsliv
• Kort afstand til to dejlige badestrande, Svenstrup Strand og Vejlby Fed
4. Gamborg
Gamborg ligger meget naturskønt ud til Lillebælt og den lille, landfaste ø, Svinø, findes lige ud for næsen af byen.
• I Gamborg finder du et stærkt foreningsliv
• Nyt Kultur- og friluftshus
• Kort afstand til skoler og daginstitutioner
• Du er tæt på det hele, men der er alligevel en speciel ro, udsigt til vandet og en overdådig natur
5. Føns
Føns er en landsby med gamle bindingsværkshuse, smukt beliggende ved Føns Vig, Fønsvang Sø og Gamborg Fjord. Som indbygger i byen kan du blandt andet opleve:
• Et stærkt lokalt fællesskab, hvor der er fællesspisning hver sjette uge med deltagende i alle aldre
• Der er lokale specialbutikker og fiskehandel
• Et unikt naturområde ved Fønsvang Sø, som havørne af og til besøger
• Integreret daginstitution Søstjernen
• Foreningsliv med idrætsklubber og Føns Søsportsklub
6. Baaring Asperup
Byen er omgivet af skøn natur og befolket af cirka 1000 rummelige, kreative og dynamiske mennesker, der skaber et aktivt forenings- og erhvervsliv. Du kan også opleve:
• Båring Børneunivers, der rummer vuggestue, børnehave og folkeskole med 0. til 6. klasse
• Indkøbsmuligheder i Dagli’Brugsen
• Stor sportsplads og legeplads centralt i byen
• Frugtplantager og gårdbutikker
• Båring Skov – fredskov med varieret natur, amfiscene og smukke stier til løb og cykling
7. Fjelsted, Fjellerup, Harndrup
De tre byer ligger tæt sammen lidt sydøst for Brenderup og meget tæt på E20 Fynske Motorvej med let adgang til både Odense og Middelfart.
• Byerne har et meget aktivt forenings- og handelsliv
• Fjelsted-Harndrup Skole rummer både skole, SFO og børnehave
• Omkring byerne ligger flere smukke søer og skovområder
• Området er tæt på handel, mange virksomheder og uddannelsesinstitutioner
• De tre byer indeholder indkøbsmuligheder, lægehus, mangeartede foreninger, revy og museer
8. Gelsted
Gelsted ligger på toppen af Holme Skov på 25 hektar. I Gelsted er foreningshuset Holmegården centrum for et driftigt lokalsamfund.
• God infrastruktur og tæt på motorvejsafkørsel
• Gelsted Børneunivers med børnehave, skole og idrætshal samlet på ét sted
• Mange idrætsforeninger
• Muligheder for store og varierede naturoplevelser ved både skov-, eng- og moseområde
• Gelsted Marked afholdes hvert år
9. Røjlehalvøen
Røjlehalvøen er et lækkert, naturskønt område, som dækker landsbyerne Røjle, Aulby, Vejlby og Kustrup. Området er ideelt til den aktive familie med kærlighed til naturen.
• Halvøen byder på store naturoplevelse i skov, på mark, strand og ved Røjle Klint
• Smukke stisystemer, som er ideelle til gå- og cykelture
• Gymnastikforening i Aulby, som tilbyder zumba, badminton og andre idrætsgrene
• Driftig udvikling gennem bl.a. Røjlehalvøens Lokaludvalg
• Varieret erhvervsliv i nærområdet med alt fra kafferisteri til gårdbutikker
10. Indslev
Indslev sogn er et lille, vestfynsk landsogn med små landsbyer (Indslev, Vejrup, Indslev-Tårup, Bubbel og Gremmeløkke) og med gårde og huse i det åbne land. Du finder bl.a.:
• Skolebus og 4 km til Ejby Togstation
• Indslev-Tårup forsamlingshus med sportsplads
• Mange aktivitetsmuligheder, fx gymnastik badminton, bordtennis, krolf og petanque
• Ny udstykning med 14 byggegrunde med panoramaudsigt
• Maks fem minutters kørsel til E20 Fynske Motorvej
• Det anerkendte mikrobryggeri Indslev Bryggeri
11. Ejby
Byen ligger på en smuk højderyg med god udsigt til landskabet og områdets mange moser. Du kan opleve:
• Et mangfoldigt handelsliv med to dagligvarebutikker, apotek og specialbutikker
• Station med tog i timedrift til Odense og Fredericia
• I byen findes otte kommunale dagplejere samt en integreret daginstitution
• Folkeskole med klasser til og med 9. klasse
– desuden findes gode offentlige legepladser
• Meget stærkt forenings- og erhvervsliv
12. Nørre Aaby
Nørre Aaby ligger helt centralt midt i kommunen. Du kommer herfra hurtigt til både Odense by, Middelfart Centrum og alle de andre oplevelser i hele kommunen.
• Kommunalskoler, privatskoler og flere efterskoler
• Hyggelig biograf
• Cykelklub og andre idrætsforeninger
• E20 Fynske Motorvej ligger lige i udkanten af byen
• Byens sydlige ende ligger ud til Gamborg Fjord
• Tusindårs Legeparken – legeplads og samlingssted
13. Husby-Tanderup
Tanderup er kendetegnet for det meget flotte område af skov og bakker nord for byen. Området er perfekt til både fordybelse og aktivitet.
• Stort årligt motionsløb og kulturelle begivenheder
• Ungdoms- og gymnastikforening, skakklub m.m.
• Rigt naturliv
• Kort afstand til en dejlig strand, hvor Bågø ligger lige ud for
Links til lokalområder